Designbeskyttelse i Kina bliver snart nemmere

Den 5. maj slutter Kina sig til Haag-systemet. Det stiller danske designvirksomheder bedre i forhold til at beskytte deres produkter.

Det er et kæmpe marked, der med Kinas tiltræden nu snart omfattes af det såkaldte Haag-system.

Tiltrædelsen vil alt andet lige lette omkostninger og processen ved at sikre sine designs i Kina.

Haag-systemet gør det muligt at søge designbeskyttelse i en lang række lande med kun enkelt ansøgning. Systemet, der administreres af WIPO, tæller med Kinas tiltrædelse 94 lande.

Der er tale om en forenkling af ansøgningsprocessen, hvor man dog fortsat skal designere hvilke lande, man ønsker beskyttelse.

Med Kinas tiltræden er det et enormt marked, der nu forenkles i forhold til designbeskyttelse. Ifølge Patent- og Varemærkestyrelsen er Kina nu det femte største eksportmarked for danske produkter med en samlet eksportværdi på ca. 76 mia. kroner i 2021.


Ja tak - ring mig gerne op angående designbeskyttelse.

 
Forrige
Forrige

Vore patentrådgivere er medlemmer af ADIPA

Næste
Næste

Tjekliste til patentvoucher: Bliv klar i 3 trin