Hvor gælder en designregistrering?

Der er flere måder at søge designregistrering på, hver har sit geografiske område og sine særlige spilleregler. Her følger en kort oversigt over hvilke registreringer, der beskytter hvor i verden.

1. Dansk designregistrering

Med en dansk designregistrering kan du ansøge om beskyttelse for et eller flere designs i én ansøgning. Der er ingen nyhedsprøvning, og registreringen giver kun beskyttelse i Danmark. Der kan inden seks måneder efter indleveringen søges i andre lande med gyldighed fra indleveringstidspunktet i Danmark.

2. EU designregistrering

Ansøgningen kan omfatte et eller flere designs og registreringen omfatter 27 europæiske lande. Ingen nyhedsprøvning.

Det er en billig måde at beskytte design på, men ulempen er, at hvis designet ophæves – f.eks. ved dom – i et land, bortfalder alle de øvrige registreringer ligeledes efter princippet: ”Alle æg i en kurv”.

En anden fordel er at ansøgningen kun behandles af en instans, nemlig EU myndighederne (EUIPO) som afgør om designet kan registreres i alle EU lande.

3. International designregistrering - WIPO systemet

Denne omfatter 64 lande, nemlig de fleste europæiske lande, USA, Japan og flere afrikanske lande, men ingen asiatiske eller sydamerikanske lande.

Der gælder særlige regler for USA, navnlig kan der kun søges om ét design i hver ansøgning, endvidere formulering af designkrav og afbildninger med skyggelægning. Endvidere nyhedsprøvning. Løbetid er 15 år.

I Japan ligeledes kun ét design pr. ansøgning, afbildning uden skyggelægning og afbildninger set fra alle 6 sider efter princippet: ”Alle øjne på terningen skal afbildes”. Løbetid 20 år.

Formålet er en samlet ansøgningsprocedure for samtlige designerede (valgte) lande og dermed en betydelig økonomisk fordel for ansøgningen. Efter at ansøgningen er indleveret, behandles de individuelt hos de forskellige landes myndigheder.

4.   Nationale registreringer i andre lande

I de lande der ikke omfattes af EU- eller WIPO systemet, skal der ansøges nationalt i de aktuelle lande. Også her behandles ansøgningerne hos de forskellige landes myndigheder.

Hvor skal vi søge beskyttelse?

Der er således flere valgmuligheder, som hver har sine fordele og ulemper. Man kan imidlertid begynde i et af de nævnte registreringssystemer, og så inden 6 måneder fortsætte i et eller flere af de øvrige.

Spørg os gerne til råds om det mest hensigtsmæssige valg, som er afhængigt af hvilke lande der er behov for beskyttelse i.

Forrige
Forrige

Varemærke i Danmark

Næste
Næste

Hvad er en varemærkemanual?